Begivenheder

På Femø sker der altid noget. Følg med her og se hvad vi kan byde på.

Nedenfor kan du se mere om de forskelige begivenheder.

Femø Jazzfestival

Femø Jazz Festival har sat svingninger i Smålandshavet siden 1970, hvor den første festival løb af stablen. Siden da har festivalen været afholdt hvert år i starten af august og er dermed en af Danmarks ældste jazzfestivaler. I løbet af festivalens seks dage præsenteres mere end 25 koncerter og arrangementer fordelt på store og små scener rundt omkring på den smukke ø. Både børn, unge, voksne og ældre er velkomne på festivalen. Som den skarpe læser måske har regnet ud venter der os i år et kæmpe jubilæum.

Vi ses på Femø for 50.gang til næste sommer – det bliver stort!

BILLEDER

BESØG FEMØ JAZZ

Kvindelejren

Kvindelejren på Femø er verdens ældste af sin slags. Siden 1971 er kvinder fra hele landet og resten af verden hver sommer strømmet til den lille ø i Smålandshavet nord for Lolland.

Kvindelejren ligger på en smuk eng ved stranden og består af en blanding af store fælles- og funktionstelte og et område med private telte kaldet Nylonparken. Der er også nogle hjemmebyggede bivuakker med havudsigt.

BILLEDER

BESØG KVINDELEJRENS HJEMMESIDE

Turismens dag

På turismens dag lukker Femø op for hundredevis af gæster, til en dag med mange aktiviteter og underholdning.

I år finder arrangementet sted lørdag d. 6 juli

BILLEDER

BESØG SKULPTURERNE

Femø Klassisk

Femø Klassisk er gratis koncerter i Femø Kirke. Det er en tradition som betyder meget
for Femøboerne, men der kommer folk langvejs fra og der er fulde huse ved alle koncerter.

BILLEDER

FEMØ KLASSISK FACEBOOK

Grønne ture på Femø

Grønne Ture 2019

Kom og sæt fødderne på forførende Femø

 

Traveture onsdag, d. 3. juli og 10. juli.

Cykelture onsdag, d. 17. juli og 24. juli.

Medbring egen cykel eller reservér hos Havnehøkeren, tlf. 22 46 88 36.

Tag færgen fra Kragenæs kl. 09:25 med ankomst Femø 10:15. Retur fra Femø 16:55, ankomst Kragenæs 17:45.

Færge returbillet: voksen 70 kr.; børn (4-16 år) 15 kr.; cykel 10 kr.

På Femø Havn ved færgelejet modtages I af ø-guide              Annelise Svensson, der vil vise jer rundt på den idylliske ø med bakker og dale og forbi levende hegn med stynede popler. I hører om øens flora/fauna samt muntre historier fra gammel tid, og vi ser, hvorledes øens samfund fungerer i dag med lokale besøg undervejs.

I får set øens to “bjerglandsbyer” Nørreby og Sønderby, Tunneldalen, Kongestenen, Dronningestenen, skulpturer af Hanne Varming, Erik Varming og Holger Wederkinch, Det Græske Miniaturetempel, de gamle ø-tavler, museet, kirken med det smukke, gotiske krucifiks og de skønne kalkmalerier.

Turene er på ca. 10 km og foregår i et afslappet tempo.

Medbring mad og drikke.

Turene slutter ca. 16:40, hvorefter der er tid til et besøg hos øens købmand og is-/pølsehus.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Pris pr. deltager: 50 kr. Børn under 16 år gratis.

Annelise Svensson, mobil: 30 60 82 80.

BILLEDER

TAG PÅ FEMØTUR MED Ø-GUIDE ANNELISE SVENSSON

 

Jeg arrangerer guidede trave- og cykelture eller guider i jeres bil eller bus.

Kontakt: mobil 30 60 82 80 eller mail nsv@regionsjaelland.dk