Kære alle
1) Så lykkedes det endelig at få gennemført den ordinære generalforsamling. Tak til de engagerede deltagere for gode spørgsmål, kommentarer og forslag. Igen i år blev den for lang….
Se Referat her
2) Bestyrelsen har konstitueret sig således:
Formand: Inge-Lise Bisted 2192 0276 bistedjacobsen@gmail.com
Næstformand: Jørgen Larsen 5121 4485 jlr@larsen.mail.dk
Kasserer: Marie Jakobsen
Sekretær: Birte Harritsø
Medlem: John Larsen
Medlem: Chris Grube Pedersen
Medlem: Annette Hellwing
Første suppleant: Sophie Gammeltoft
Anden suppleant: Marianne Kyhl Engelhardt
Se vedhæftede fotografi (Sophie mangler desværre)
Formand og næstformand udgør et samarbejdende formandskab. Vi aftalte også, hvilke øvrige udvalg og opgaver, de enkelte medlemmer deltager i. Den fortegnelse vil snarest kunne ses på femo.dk/beboerforeningen. Vi er i bestyrelsen enige om, at vi ikke sætter flere skibe i vandet, før de, der er undervejs, er nået i land. Der er allerede nu mange frivillige engageret i beboerforeningens arbejde, men Femø har brug for mange flere. Som lovet på generalforsamlingen vil vi meget snart i en fællesmail gøre rede for, hvor vi især mangler hænder & hoveder.
3) Det er godt for Femø, at Det gule Magasin med kiosk og cykeludlejning er i gang. Vinni og Bjarne har de formelle papirer på plads og har fået tilladelse til også at sælge smørrebrød.
4) Gratis færgefart for gående og cyklister i juli måned har allerede på nogle småøer medført kapacitetsproblemer, som er gået ud over de fastboende. Færgesekretariatet har fået udarbejdet et notat vedr. muligheden for, om øboere kan få fortrinsret til at komme med færgen. Notatet viser, at man som offentlig transportudbyder skal tænke sig godt om, hvis nogen gives fortrinsstilling. Ifølge notatet kan udgangspunktet dog være, at man vil kunne finde praktiske løsninger lokalt, der hvor det måtte være relevant. Hvis I fastboende femøboere oplever udfordringer med ikke at kunne komme med færgen, vil vi gerne høre fra jer – så vi kan sende besked videre til Øsammenslutningen (og Lolland Færgefart/kommune).
5) Et færgepunkt mere! I forbindelse med den nye fartplan, som træder i kraft d. 3/8, har Lolland Færgefart også udarbejdet en ny særplan, som skal anvendes i ca. en måned i alt i løbet af efteråret. Se vedhæftede. Kommentarer udbedes!
6) Det varer ikke længe, før fællesmail 2 lander i din indbakke. Den vil indeholde invitation til Høkermøde, Turismemøde og Byrådsmøde og en oversigt over hvilke udvalg og hvilke arbejdsopgaver, vi søger frivillige til.
Venlig hilsen
Bestyrelsen for Femø Beboerforening
Inge-Lise