Femø Kro

Denne hyggelige kro fra det 17. århundrede med udsigt over Smålandshavet er beliggende på en af Smålandshavets perler.

Vi driver stedet helhjertet til glæde for alle vores gæster. Her er højere til himlen, renere vand og luft, tidligere forår og flere solskinstimer.

Vores kro/hotel er familiedrevet og ligger kun 800 meter fra stranden. Her vil du opleve en hyggelig atmosfære og et spisested i de helt rigtige, idylliske rammer. Du får mulighed for at nyde din frokost på vores terrasse, alt imens du kan kigge ud på den skønne udsigt.

Drømmer du om at tage på hotelophold, eller ønsker du at høre mere om kro- og weekendophold hos os, så besøg kroens hjemmeside.

Femø

Femø er et trygt og overskueligt samfund, som ligger midt i Smålandshavet. Her er fred og ro, ren luft, god plads, sandstrande og stjernehimmel.

Femø er med sit bakkede morænelandskab den mest kuperede af øerne i Smålandsfarvandet.

Du finder yderligere oplysninger på Femø’s officielle hjemmeside.