Lolland Kommune har indbudt os til Borgermøde om Fremtidens Færgefart:
“Dato og tid: Tirsdag 14. marts kl. 18:00 – 21:30.
Sted: Horslunde Landsbyordning, Pederstrupvej 22, 4913 Horslunde
Den grønne omstilling
Baggrunden er, kommunens færger er gamle og bør udskiftes indenfor en
overskuelig tidshorisont. Samtidig skal der ske en reduktion af CO2
udledningen, og der er derfor enighed om at anskaffe en ny elfærge,
der skal erstatte den ældste færge, Femøsund.
Investeringen i en ny færge skal modsvares af en reduktion af
driftsomkostningerne med 5-10 mio. kr. årligt, og sammen med
Økontaktudvalget har der været gennemført en proces med drøftelser af,
hvordan serviceniveauet kan balanceres i fremtiden, herunder hvordan
en løsning med færre færger, ændrede ruter og færre afgange kan
realiseres.
Arbejdsgrupper
En række arbejdsgrupper har siden efteråret drøftet muligheder,
udfordringer og/eller smartere måder at gøre tingene på. På
borgermødet vil repræsentanter fra arbejdsgrupperne sammen med
administrationen præsentere hvilke tiltag eller elementer
(’byggeklodser’), der kan bringes i spil, for at de politiske
intentioner om en ny elfærge kan realiseres inden for givne økonomiske
rammer.
Strategi for Fremtidens Færgefart
Borgermødet er en del af processen, der leder frem til at et udkast
til strategi for Fremtidens Færgefart bliver sendt i høring og videre
til politisk beslutning i juni 2023.
Program
Kl. 18:00
Velkommen og baggrund for arbejdet med ny færgestrategi v/formand for
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Tine Vinther Clausen.
Kl. 18:10
Procesplan i arbejdet v/teknisk direktør Rikke Jensen.
Kl. 18:20
Præsentation fra arbejdsgruppen vedrørende analyse af økonomien på
færgeområdet.
Kl. 18:35
Præsentation fra arbejdsgruppen vedrørende design af fremtidige
sejlruter og afgange.
Kl. 19:05
Præsentation fra arbejdsgruppen vedrørende færger og færgelejer.
Kl. 19:20
Præsentation fra arbejdsgruppen vedrørende idékatalog der kan reducere
driftsudgifter i færgefarten.
Kl. 19:40
Pause (kaffe)
Kl. 20:00
Strategi for Fremtidens færgefart v. Rikke Jensen
Form og indhold.
Hvilke byggeklodser vurderer vi administrativt er i spil på nuværende
tidspunkt.
Den politiske proces.
Kl. 20:30
Spørgsmål og drøftelse v/ordstyrer Tine Vinther Clausen
Kl. 21:30
Tak for i aften.
Tilmelding til Borgermøde om Fremtidens Færgefart
Sidste frist for tilmelding er fredag den 10. marts kl. 12:00.”
Du kan tilmelde dig via kommunens hjemmeside Lolland.dk, hvor
invitationen ligger på forsiden. Du kan også tilmelde dig til
Inge-Lise, enten ved at besvare denne mail eller ved at kontakte mig
senest d. 10/3 kl. 9.00. (21920276)
Vi har spurgt, om der virkelig er tilmeldingspligt til et borgermøde,
og om kommunen enten vil tilbyde gratis færge eller bustransport fra
Kragenæs og Bandholm. I får svar, så snart kommunen har svaret.
DET ER MEGET VIGTIGT, AT VI MØDER TALSTÆRKT OP!
———————————————————————————————————————-
Som bekendt afholder Femø Beboerforening ekstraordinær
generalforsamling på lørdag d. 4. marts kl. 17.00.
Efter generalforsamlingen tilbyder Femø Kro middag til 95 kr:
Koteletter i fad med grøntsager og løse ris.
Vi håber, mange kommer til den ekstraordinære generalforsamling og
bliver til en hyggelig fællesmiddag.
Tilmelding til middagen til Femø Kro 5471 5009.
Hilsen
FBF
Inge-Lise