I Nørreby Anlæg møder man Hanne Varmings tre bronzeskulpturer af øens gamle bagerdame, Amalie.
Ved Sønderby Gadekær ses Holger Wederkinch’s kalkstensskulptur Los, Ræv og Urhane, og på Ernas Eng ved præstegården er der opstillet et lille bronzetempel til minde om Erna Wederkinch.
Erik Varmings skulpturer, Metamorfose, Orion og Elektra ses ved Bastmosen, Præstevangen.
Femø kirke er opført omkring år 1500. I årene efter opførelsen og helt frem til 1537, fungerede kirken imidlertid kun som annekskirke under Fejø Sogn, og herfra kom da også de katolskepræster, når der skulle forrettes kirkelige handlinger på Femø. Først i 1527 får femøboerne lovning på eget sogn med egen præst, hvilket dog først effektueres 10 år senere, ved en kgl.bevilling i 1537 – ét år efter reformationen. Hr. Jørgen Christensen overtog, som kirkens første protestantiskepræst, embedet i Femø Sogn i 1537, og lige siden har der i ubrudt række været tilknyttet 44 præster til Femø kirke.
Kirken bestod til at begynde med blot af skib og kor, som blev opført i romansk stil, omendskønt man på opførelsestidspunktet nærmede sig slutningen af den gotiske stilperiode. Fundamentrester, som blev afdækket ved udgravninger i 1940, tyder på, at kirken oprindeligt var planlagt til at skulle have været ca. 3 meter større på hver led, men af ukendte årsager er dette byggeri blevet opgivet, og i stedet har man så valgt at opføre det noget mindre skib og kor, man ser i dag.
Til byggeriet er anvendt en blanding af rå og kløvede kampesten samt munkesten omkring vindues- og døråbningerne og i den øvre del af murværket. Korets nordvendte væg er overvejende udført i kampesten. De anvendte munkesten er sandsynligvis fremstillet tæt ved kirken. Ihvertfald kunne man heltfrem til omkring 1980 stadig se resterne af en gammel ovn i klinten nedenfor
kirken og i strandkanten ligeledes fragmenter af brændtemunkesten. I skibets nordvæg aner man endnu sporene efter
den oprindelige kvindeindgang, og i korets sydvæg ligeledes sporene efter kirkens præsteindgang.
Gå ad Damstrædet til Eventyrstrædet og gæt, hvilke eventyr der befinder sig i de gamle popler. Der gemmer sig også trolde og hekse.
Dronningestenen blev opsat i Nørreby Anlæg i forbindelse med regentparrets besøg på Femø i 2010.
Søren Mathisens kobberrelief med regentparrets underskrifter kan ses i krosalen, Femø Kro.
På Kongevejen står en mindesmærke. Det er rejst i anledning af Christian X’s besøg på Femø i 1936. Kongevejen blev navngivet af kongen ved hans besøg.
Besøg Femø Museum og se samlingen med alle mulige interessante og sjove ting og sager fra Femø. Her er gamle effekter fra forskellige erhverv, en stor stensamling, køkkenredskaber, udstoppede dyr med meget mere. Alle effekterne kommer fra Femø eller har tilhørt femøboere og er blevet foræret til museet.
Åbningstider fremgår af tavlerne.
Ønsker du at besøge museet udenfor åbningstiderne, kontakt Ebbe Jacobsen 2381 0927
Femø Museum
Kirkehældevej 44
Birkemosen fremtræder ved første øjekast som en typisk træbevokset mose. Det er imidlertid Femøboernes udnyttelse af piletræerne i mosen, der har medført, at Danmarks Naturfredningsforening i 1999 rejste fredningssag for områdets godt 6.000 m².
Birkemosen er en pilehave, en skov, hvor piletræerne stynes i 2-3 meters højde med 6-7 års mellemrum. Pilene skønnes at være plantet for knap 100 år siden.
Pilehaven er et kulturhistorisk minde fra dengang bønderne og husmændene stynede pilene og brugte dem til gærder mellem markerne, gærdseslhegn. Når hegningen faldt sammen, blev den brugt som risbrænde/komfurbrænde. Samtidig var træerne atter blevet tjenlige til styning. Især på øerne var det nødvendigt at finde erstatning for manglende skove.
Pilehaven sikrede desuden de jordløse Femøboere hegn og brænde og var dermed også en social foranstaltning.
Det er fredningens formål, at bevoksningen skal fremstå som et levende vidnesbyrd om tidligere generationers livsvilkår.
Smuthullet, Dronningestræde i Nørreby Anlæg, ved den gamle smedje, er et åbent værksted, hvor børn kan komme og være kreative, når de er i følge med en voksen.
Her er værktøj, materialer og modeller til fri afbenyttelse.
Da 1. verdenskrig brød ud var det kun ganske få femøboere, der dagligt læste avis. Derfor fik
skolelærer Lindhardt, der holdt Politiken, og købmand Henrichsen, der holdt det lokale Tidende,
den gode idé at sætte en sort tavle op på købmandsbutikken i Nørreby med “Ritzaus krigsnyheder”
håndplukket fra de to aviser.
Hver formiddag blev nyhederne ført ajour af lærer Lindhardt, som også havde tegnet kort over både
østfronten og vestfronten, så alle kunne følge udviklingen på Europas slagmarker.
Senere opsatte flere handlende på øen lignende tavler, og i dag er der fire tavler, de
Laden er fyldt med “lopper”, og vi har 6000 m2 med mange forskellige blomster og træer. Vi har Danmarks største hyldebærbusk – det påstår vi i hvert fald. Vores mandeltræ havde i 2018 ca. 400 frugter, kiwitræet blomstrede, men der kom ingen frugter. Til gengæld kommer der masser af frugter på kvædetræerne. Og naturligvis har vi også både æbler og pærer, blommer og kirsebær. Der er terrasser med borde og bænke til fri afbenyttelse, der er ingen servering. Man må gerne sludre med vores fritgående høns. Hunde skal være i snor. Ved gadekæret står skulpturen “Los, ræv og urhane” af Holger P. Wederkinch, som blev født på gården i 1886. Loppemarkedet holder åbent fra påske-september. Hvis flaget er ude, har vi åbent. Haven er åben hele året.
Kontakt Preben Hansen og Kirsten Kinnerup 2084 2972
Pærealléen er et stykke af Kongevejen.
De to rækker pæretræer langs vejen er et levn fra den gang, hvor der var frugtplantager overalt på øen.
Barkkedlen finder du ved at gå langs stranden fra Sommerhusudstykningen og forbi badebroen – mod øst.
