Femøs areal er 11,5 km2, omkredsen er ca 14,5 km. Det er muligt at gå øen rundt langs stranden.

Femø er med sit bakkede morænelandskab den mest kuperede af øerne i Smålandsfarvandet. Øen er delt i to af et meget lavtliggende inddæmmet område, Bækkenet, der delvist ligger under havets overflade.

Selvom de dyrkede arealer i dag er lagt sammen til større enheder, vidner de mange levende pilehegn om, dengang Femøs jorder var opdelt i smalle lodder, der i vifteform bredte sig ud mod kysten. Et så velbevaret kulturhistorisk landskab med stjerneudstykning ses kun sjældent og er derfor lidt af et særkende for Femø.

Rundt omkring på øen er der spor efter øens gamle frugtplantager i form af hyggelige frugthaver. Her er mange forskellige gamle pære-, blomme- og æblesorter, heriblandt Femø renette. Det milde klima gør også, at der er mange eksotiske træer som f.eks. figener, mandler og ferskener.

Øen rummer med sine bakker, moser og snoede veje mange naturoplevelser. Flere af øens offentlige stier blev renoveret i 2013. Der er mange markveje med fri adgang til stranden.

Øens højeste punkt er Issemosebjerg, 22 meter over havets overflade. Punktet er markeret med en officiel sten. Det ligger på en privat mark, så der er ikke offentlig adgang.

Fra øens vestside kan man se Storebæltsbroens pyloner, 53 kilometer væk. Fra nordspidsen kan man se den gamle Storstrømsbro, 30 kilometer borte.

Femøs højeste antal beboere, nemlig 782, blev registreret ved folketælling i 1880. Siden er det gået ned ad bakke. I 1901 var det faldet til 708 beboere. De senere år har befolkningstallet dog stabiliseret sig. Pr. marts 2024 havde Femø 112 registrede helårsbeboere, som er godt tilfredse med at bo her. Heraf er de fleste pensionister og efterlønnere, men her bor også en flok voksne på 40+ og der blev i 2023 født to børn på øen. Skolen lukkede i 1998, da der kun var to søskende tilbage. Siden da har de få fastboende børn været pendlere. Nærmeste folkeskole er i Horslunde, ca. 10 km. fra Kragenæs. 

En del beboere har dybe rødder gennem flere generationer på øen, en del er kommet til som efterlønnere eller pensionister. Nogle er flyttet hertil som unge, fordi de har valgt den særlige livsform, som en lille ø giver. Andre er startet med at komme her i deres fritid, f.eks. til Jazzfestival eller i sommerhus.

Mange fritidsfolk har – eller får – en stærk tilknytning til øen og bliver fastboende, når de stopper med at være erhvervsaktive. En del er gentilflyttere, som har haft deres barndom på øen og vender tilbage med stærke ressourcer efter et arbejdsliv udenøs.

Der er et stærkt sammenhold mellem folk på Femø, uanset om man er fastboende eller har anden tilknytning til øen.

Femø har to byer: Nørreby og Sønderby.  Mange gamle huse og et virvar af små stier er et af øens særkender. De to byer er ret forskellige. Nørreby har en lang hovedgade, her kan man finde Højriis, Kroen og lægen. Sønderby er mere kringlet at finde rundt i. Her er Præstegården, som fungerer som kulturhus, smeden og Femø Museum. Ved havnen er der også et lille bymiljø. – Selv om nogle folk griner, når vi overhovedet kalder det byer. Øen har 32 km offentlig vej.

På Femø er der 153 helårshuse og 52 sommerhuse. Desuden har Maribo Boligforening tre udlejningslejligheder, som der er rift om. Der er en del landbrugsejendomme i byerne, resten ligger spredt ud over hele øen. I enkelte huse er der indrettet lejligheder til udlejning i en udbygning. En del helårshuse er solgt til fritidsbrug og er smukt vedligeholdte, for på Femø har vi foretrukket, at boligerne blev solgt, fremfor at de blot stod og forfaldt.

På øens østside, kaldet Udstykningen, ligger sommerhusområdet. Mange af sommerhusene har ikke skiftet ejer, siden de første gang blev solgt i 1976. Der er en halv snes fastboende i sommerhusudstykningen. Fleksboligordningen forbedrer mulighederne for at indrette sig, som det passer en bedst.

Landbrug og turisme er øens hovederhverv. Derudover er der i dag følgende erhverv på øen: Købmand, smed, telebuskørsel, hjemmehjælpere, læge, graver, vejmand, havnefoged, post og ansatte ved kro- og cafévirksomhed. Nogle erhverv, som tidligere havde hjemme på Femø, varetages nu fra Lolland, det gælder præst og håndværkere. Der er enkelte pendlere både til og fra øen.

Tidligere var frugtavl sammen med landbrug en vigtig beskæftigelse på øen, men i dag er landbrug det klart vigtigste erhverv. Størstedelen af Femø er opdyrket, og landbruget vil også være hovederhverv på Femø i fremtiden. Der er otte selvstændige landmænd, de seks er planteavlere, to har kvægbrug, heraf er den ene mælkeproducent. Mælken leveres til Arla hver anden dag. Der bliver i øjeblikket dyrket byg, hvede og raps til videresalg og majs til foder til køerne på øen. En landmand dyrker desuden roefrø. En enkelt har også bistader.

Femø har masser af frugtbar jord og et mildt klima, som egner sig til mange former for afgrøder. Landbruget på Femø repræsenterer et stabilt erhverv, som er opbygget og udviklet gennem mange år. De store forandringer som landbrugserhvervet på nationalt plan har været ude for, har også sat sit præg på Femø. Der er i alt femten landbrug tilbage på øen, hvoraf de syv er forpagtet ud. Flere landmænd har faciliteter til opbevaring af korn, det er en fordel at afgrøderne derved kan leveres uden for høstsæsonen, som oftest falder sammen med Jazzen. Udover de veletablerede landbrug har enkelte startet småproduktion af vin, både økologisk og konventionelt. Det velegnede klima kan give gode vine.

Turismen på Femø er blevet et vigtigt erhverv. Femø er godt med hvad angår kystturisme, naturturisme, festivalturisme og kunst- og kulturturisme.

Femø danner rammen om to tilbagevendende, veletablerede og anerkendte festivaler, nemlig verdens ældste kvindefestival – Femø Kvindelejr og Femø Jazzfestival. Kvindelejren startede i 1971 og har samme opbygning hvert år med temauger sommeren igennem med op til over 100 deltagere per uge. Jazzfestivalen sætter i ca. 14 dage i starten af august øen – og færgekapaciteten – på den anden ende. Festivalen fejrer 50 års jubilæum i 2019.

Femø har den mest velbesøgte lystbådehavn i Lolland Kommune og har Friluftsrådets blå flag, der er en international miljømærkeordning. Øen har velbesøgte badestrande og gode muligheder for kystfiskeri og sejlads.

Cykel – og vandreturismen har gode kår på Femø. Øens gamle stier er blevet genetableret til et udbygget stisystem, der er godkendt som Hjertestier. Mange både endags- og flerdagesturister benytter cykler.

Smålandshavet er et resultat af den landsænkning, der satte ind i stenalderen for mere end 5.000 år siden. Før den tid var hele området ind mod Lollands nordkyst nemlig ét stort sammenhængende stykke land kun gennemskåret af enkelte vandløb, der i dag fungerer som sejlrender med navne som Rågø Sund, Ståldyb og Femø Sund.

I forhold til det meste af Lolland og områdets andre småøer er landskabet på Femø meget afvekslende med bakker og dale formet af smeltevandet og de enorme mængder sten, grus og sand, som i istiden lå indefrosset i den tykke iskappe. En tunneldal ved navn Bækkenet deler øen, og på begge sider af denne sænkning hæver terrænet sig op mod henholdsvis Nørreby og Sønderby, der ligger på hvert sit bakkedrag ca. 15 m over havets overflade.

Femø har været beboet siden oldtiden. Der er fundet mange stenalderredskaber både på land og i havet i form af flintøkser, knive, spydspidser og flinteflækker, ligesom der er gjort betydelige fund af bl.a. bæltesmykker, armringe, lerkar og krukker fra jern- og bronzealderen.

Siden Niels Steenfeldt i bogen “Træk af livet på Fæmø i svundne tider” skrev, at Femø blev nævnt første gang i Valdemar Sejrs jordebog fra 1231, er fejlen blevet afskrevet og gentaget utallige gange. Men vi skal ca. 30 år længere tilbage i historien, til Saxo, som skriver, at kong Valdemar, da han i 1175 eller -76 returnerede med sin flåde fra et togt til Stettin, ved Femø gav den jyske del af flåden hjemlov (hvilket vil sige, at de afmønstrede). Saxo skriver Femø på latin som Thymnam, som betyder den fede ø eller skum øen. Der er ikke nogen præcis datering af Saxos værk, men omkring 1200 er et godt gæt.

Inden kirken blev opført, var man nødt til at sejle til Fejø for at gå i kirke. I 1500-tallet blev Femø Kirke bygget, og Femø blev et selvstændigt sogn i 1527.

På grund af sin strategiske beliggenhed har Femø været invaderet adskillige gange i årenes løb. Først var det Venderne, der røvede og plyndrede, og under svenskekrigene i midten af 1600-tallet gik det så hårdt ud over øen, at femøboerne ifølge tingbogen var lige ved at dø af sult, så de måtte have hjælp fra Nykøbing og Stubbekøbing for at undgå massiv hungersnød.

Læs videre om Femøs historie på Lokalhistorisk Arkiv https://femoearkiv.dk/author/lokalarkiv/

På Femø findes en levende, identitetsskabende fortælletradition som holder fast i historien og slægterne. Det er en fest, når øens bedste fortællere ruller sig ud.