Der var et flot fremmøde fra Femø, Askø-Lille og Fejø – og med støtte i de humoristiske skilte og det sædvanlige gode humør, lykkedes det også at få en god dialog med byrådsmedlemmer på vej ind til mødet.
Argumenterne til politikerne om at tage besparelserne af bordet blev modtaget positivt og med forståelse for vores synspunkter. Vi tror og håber, at de også når beslutningerne skal tages, vil tænke sig godt om og tage færgebesparelserne af bordet.
Folketidende har i sin leder(synspunkt/debat) givet en meget fin og stærk opbakning til øerne. Måske kan den være med til at huske politikerne på, hvad de skal gøre!