Mest for børn

Der er masser af lave for de små på Femø.
Se herunder hvad vi har at byde på.

Femø i form

Femø-i-form – maritim lege- og motionsplads på Femø Havn

På Femø-i-form kan du hoppe og springe på formen af Femø, du kan drage ud på eventyr i det gode skib ”Dagmar” eller boltre dig på det store legeskib. Du kan tage dig en gyngetur i fugleredegyngen eller prøve nogle af de andre aktivitetsmuligheder. Der er også en panna bane, en petanque bane og en fitness bane.

Lavet med støtte fra :

Billeder

Sportspladsen

Tænk engang, her har brødrene Laudrup og deres far spillet fodbold – hvis du ikke ved, hvem de er, så skynd dig at finde ud af det! Her er der god plads til at boltre sig med en bold. Der er også et par sheltere, man kan overnatte i.

BILLEDER

Femøs natur

Den allerbedste legeplads på Femø er hele øen. Du kan bygge huler og klatre i træer, fiske og svømme, finde sten og slå smut med dem – eller male på sten. Du kan gå hele øen rundt langs strandkanten.

BILLEDER

Cykeltur på Bænkruten

Cykler kan lejes på havnen, der er både børnecykler og Femøcyklen, som er en flot grøn Christiania cykel med plads til et barn eller to. Det er sjovt at cykle rundt og se, hvor mange dekorerede bænke man kan finde. Der er mange snoede og bakkede stier og veje. Det er trygt at bevæge sig rundt på Femø – men husk at der kan komme en bil eller traktor.

BILLEDER

Smuthullet

I Smuthullet ved den gamle smedje i Nørreby kan du hamre og save og bruge din fantasi. Her er værktøj, materialer og modeller til fri afbenyttelse.

BILLEDER

Eventyrstrædet

Kig op i de gamle piletræer, når du går gennem Eventyrstrædet. Her gemmer sig mange eventyrfigurer. Hvor mange eventyr, kan du genkende?

BILLEDER

Minigolf

På Femø Kro kan du komme til at spille minigolf.

BILLEDER

Femø Bibliotek

Femø Bibliotek

Femø Bibliotek er på Præstegården, Kirkehældevej 29. Her er en dejlig samling af børnebøger og tegneserier. Kontakt Gytte tlf. 2179 039, mail hansengytte6@gmail.com, hvis du gerne vil låne noget.

BILLEDER

Højtider

Højtider

Selv om der til daglig ikke er så mange børn på øen, er her tit mange børn i weekender og ferier. Femø Idrætsforening arrangerer fastelavn på Femø Kro hvert år den sidste lørdag i uge 7.

  1. juledag – d. 29. december – er der Børnenes Juletræsfest på Femø Kro med dans om juletræet, godteposer og gamle sanglege.

BILLEDER