Transport
De fleste tager med færgen Femøsund fra Kragenæs. Mange kommer sejlende i egen båd. Enkelte tager turen i kajak.
Overnatning
Det kommer an på, hvad man har lyst til. Shelter, sommerhus eller Femø Kro er tre vidt forskellige muligheder.
Seværdigheder
Landskabet med stjerneudstykning er en seværdighed i sig selv. Det er Nørreby og Sønderby også med en vrimmel af stræder og stier. Og så er der kirken og kroen, museum og kunstværker og alle de dekorerede bænke for lige at nævne noget.
Spisesteder
På kroen eller på Højriisgaard.
Medbragt mad kan f.eks. spises i Anlægget i Nørreby, hvor der er et overdækket madpakkehus. Eller i den åbne have på Kinnerupgård (Kirkehældevej/Præstevænget). Eller på terrassen på havnepladsen. Du kan også købe noget mad hos Havnehøkeren i Det Gule Magasin.
Ørundtur
Det bedste transportmiddel er nok cyklen. Du kan også vandre – der er mange dejlige rundture på Hjertestier eller man kan gå hele vejen rundt om øen langs strandkanten. Du kan også tage bussen på visse dage. Og så er der dem der kører i traktor eller bil eller med slæde når vejret er til det.
Du kan også blive vist rundt af vores Ø-guide Annelise Svensson – se mere her!
Femøs unikke begivenheder
Femø er især kendt for Femø Jazz festival og Kvindelejren, som begge startede omkring 1970 og stadig er i fuld sving. Turismens dag er de senere år blevet et trækplaster for mange. I løbet af året har vi mange særlige tilbud. Følg med i kalenderen.
Mest for børn?
Der er masser af muligheder. Naturen er i sig selv en kæmpe legeplads. Femø er en tryg og overskuelig ø – også for børn.